Jeg er folkeskolelærer i hjertet. Jeg brænder for at give eleverne spændende undervisning af høj kvalitet. Det betyder meget for mig at møde eleverne der hvor de er, på den måde de lærer bedst på og med et positivt og udviklende mindset.
Jeg er passioneret matematikvejleder og ønsker at gøre en forskel der rækker ud over min egen undervisning.
Jeg ønsker derved at bidrage til en udvikling af matematikfaget gennem vidensdeling og udvikling af nye undervisningsmaterialer.
Uddannelse
Jeg blev uddannet lærer fra Blaagaard Seminarium i 2009, med linjefagene Matematik, Natur og Teknik, Billedkunst og Håndarbejde. Jeg har siden jeg blev færdig som lærer, og indtil 2023 arbejdet på Bagsværd Skole i Gladsaxe kommune.
I 2013 tog jeg en certificeringsuddannelse i læringsstile, Mitt Universtitet v. Lena Boström og Marianne Schmidt, en uddannelse som i den grad har sat sit præg på min tilgang til læring og som sætter sine spor i den undervisning jeg udøver.
I 2019 afsluttede jeg den pædagogiske diplomuddannelse med retning som matematikvejleder via Københavns Professions højskole. En uddannelse der i høj grad har udviklet mig som lærer, både hvad angår den nyeste forskning og refleksion over min egen rolle som lærer. I mit afgangsprojekt arbejdede jeg med hvordan vi kan inddrage forældre i den nyeste udvikling, særligt med fokus på regnestrategier. Begge er områder som jeg er særligt optaget af.
I sommeren 2023 opsagde jeg min stilling for at starte på en kandidat i matematik didaktik. Min interesse ligger inden for matematikken og hvordan vi kan optimere undervisningen så eleverne får det største udbytte, både rent fagfagligt såvel som personligt.
Privat
Privat bor jeg i Søborg sammen med min familie, min mand og vores to dejlige børn.

